Belgierhestens historie

Den belgiske hest er verdens mest udbredte trækhesterace. De er store, betydelige og muskuløse og var i mellemkrigsårene glatbenede og nemme at arbejde med. Det er heste med god dybde og bredde, kort midterstykke og et bredt og hældende kryds.

Belgierne blev først og fremmest de store gårdes hest. De store gårde, som var placeret på den gode jord, krævede enorme hestekræfter for at klare markarbejdet. Det kunne disse kantede belgier klare. Ikke blot på sydhavsøerne Lolland- Falster, men navnlig på Fyn, hvor man startede.

Belgierhoppe har en standard størrelse på minimum 155 cm og maximum 168 cm

Belgierhingst har en standard størrelse på minimum 160 cm og maximum 170 cm

I Danmark er der nu ca 1000 belgiske heste og ca 250 medlemmer i Dansk belgisk hesteavl.

Den belgiske hest er en koldblodshest, som kom til Danmark omkring 1890. Hesten fik stor udbredelse i hele Danmark.

Når den belgiske hest straks blev så populær skyldes det dens gode temperament, dens enorme trækkraft, og dens evne til at aklimatisere sig under alle forhold, den er robust og god til såvel ridebrug som kørebrug. Oprindelig på gårdene forspændt landbrugsredskaber, men nutildags for vogne til repræsentation, til skovturskørsel, eller for deltagelse i show og opvisninger.

Altså den belgiske hest kan anvendes af alle der har brug for en hest til alle formål.

Belgieren repræsenteres i Danmark af Belgisk Hesteavl Jylland og Øst Dansk Belgisk Hesteavl.

Stambogsføringen er samlet i Dansk Belgisk Hesteavl (D.B.H.).

Avlsmålet for den muskuløse sværvægter er en stor, betydelig muskuløs hest med føre, rene lemmer og en energisk, kraftfuld bevægelse.

Fakta

Type: Svær hest.

Oprindelse: Belgien.

Udbredelse: Europa, USA.

Blod: Koldblod.

Egenskaber: Arbejdshest.

Temperament: Energisk, frygtløs, Samarbejdsvillig.

I vores besætning har vi:

Nyttige Links

webmaster..//.. www.Swan-Design.dk

:: Lene og Andreas Jensen Grønvej 26, 7960  Karby    ::    Tlf. 97761336    ::    Mobil: 23704646/20101079

::Mail: lene@karbymark.dk/andreas@karbymark.dk

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ABILDGRÅ  af Karby født af Sarabi af Hedegaard 31/3-07 (reg.nr. 208333BH0700381)

BRUNHILDE af Karby født af Sarabi af Hedegaard 12/5-08 (reg.nr. 208333BH0804539)

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------